Forside

Julefrokost mad – din guide

Julefrokostmaden er afgørende for, at det bliver en god dag. Derfor bør du bruge tid og energi på at vælge den rigtige mad. Det oplagte er selvfølgelig den klassiske julefrokost mad, men de seneste år er der også dukket sundere alternativer op, lige som der er flere, der er begyndt at servere vegansk julefrokostmad.

Hvad skal der på bordet til julefrokost? Den klassiske menu

Den klassiske julefrokost mad går helt tilbage til 1940’erne. Også dengang var der fokus på, at der skulle være rigeligt med forskellige former for kød og fisk. Dertil skulle selvfølgelig serveres øl, snaps og akvavit. Vil du servere en helt klassisk julefrokost for dine gæster, kan du her blive inspireret til, hvad der skal på bordet:

Serveringsrækkefølge og mængde pr. person – tommelfingerregler til indkøb, ikke kuvertpriser.

1. omgang – det kolde bord
Marinerede sild og stegte sild Først 2-3 sildebidder Køb sild, lav tilbehøret selv
Fiskefileter, citron og remoulade Efter silden 1 filet Lav selv – steges lige før
Æg, rejer og mayonnaise Koldt bord ½ æg + 30 g rejer Lav selv samme dag
Røget laks og gravad laks med rævesovs Koldt bord 50-75 g laks Køb laksen, lav rævesovsen selv
2. omgang – de lune retter
Varm leverpostej med bacon Lun omgang 50 g Køb, lun i ovnen
Bøffer med stegte løg Lun omgang 1 lille bøf Lav selv
Frikadeller med agurkesalat og rødbeder Lun omgang 2 frikadeller Lav selv, kan fryses
Medisterpølse Lun omgang 100 g Køb, brun den selv
Rugbrød, lyst brød og kommenbrød Hele måltidet 150-200 g brød og smør Køb eller bag selv
3. omgang – det søde
Risalamande til dessert Dessert 150-200 g Lav selv dagen før – husk mandelgaven

Holder du julefrokost efter juleaften, er det oplagt, at du bruger resterne fra julemiddagen. Du kan bruge dem, som de er, eller for eksempel tilberede en lækker anderillette af anderesterne.

Varianter

Alternativ julefrokost mad

Grillede grøntsager og frisk salat som alternativ til klassisk julefrokostmad
Sundere og grønnere alternativer til det klassiske bord. Foto: Valeria Boltneva / Pexels

Hvis du skal til mange julefrokoster i løbet af december, hvor du får serveret traditionel julefrokostmad, kan det være, at du er på udkig efter en alternativ form for mad. Måske har du lyst til at servere noget sundere mad for dine gæster i en måned, hvor der er fokus på at spise igennem. Måske spiser du slet ikke de former for mad, der normalt bliver sat på bordet til en julefrokost. Her kan du få inspiration til, hvad du så skal servere.

Sund julefrokost

Har du ikke lyst til at bruge de første seks måneder af det nye år på at tabe de kilo, som du har taget på i december, er det en god ide, at du prøver at finde nogle sundere alternativer til julefrokostmaden.

Selvom man siger, at det ikke er det, du spiser mellem jul og nytår, men det, du spiser mellem nytår og jul, der feder, så er det alligevel rart, at du kan passe lidt på. Det gør, at du med bedre samvittighed kan nyde maden senere.

Når du vil gøre julefrokosten sundere, handler det ikke om, at du bare skal servere pasta og salat for dine gæster. I stedet handler det om, at du finder på lækre alternativer, som du kan erstatte den klassiske julemad med.

Her er gode bud på, hvordan du kan bytte den traditionelle mad ud, uden at gå ned på smagen:

  • Til jul spiser vi meget kød med en høj fedtprocent, prøv derfor at servere mad med en lavere fedtprocent. Det kan for eksempel være pate af kalvekød, frikadeller med masser af grøntsager og pulled and, der faktisk er en rimelig fedtfattig ret.
  • En klassiker på julefrokostbordet er også den friturestegte fiskefilet og karrysilden, prøv at servere ovnbagt, dampet eller grillet fisk i stedet, da det ikke indeholder en masse fedt fra tilberedningen. Prøv for eksempel ovnbagt laks, dampet torsk eller grillet sild.
  • Der er sjældent mange grøntsager på bordet til en julefrokost, og dem, der er, indeholder ofte meget fedt eller sukker. Prøv at tilberede nogle sunde og lækre salater med årstidens grøntsager, for eksempel rødkålssalat med mandler og appelsin og grønkålssalat med feta og brombær.
  • Også de mere fedtholdige former for pålæg som leverpostej og æg og rejer med mayonnaise kan du prøve at erstatte. Du kan for eksempel tilberede en fedtfattig pate og en tunmousse.

Plejer I at spise risalamande til dessert, er det også en god ide, at du finder på noget lettere og mere fedtfattig. Prøv for eksempel at tilberede ris eller bygkerner i kokosmælk.

Vegansk julefrokost

Er den klassiske julefrokost ikke noget for dig, fordi du helt har fravalgt at spise kød, fisk, æg og mælkeprodukter, har du selvfølgelig brug for nogle gode alternativer. Specielt hvis du får hele din kødspisende familie på besøg, og du gerne vil imponere dem med de lækre retter, som det veganske køkken kan byde på.

Måske vil du servere en helt anden form for mad, og det er jo også helt fint. Men vil du gerne erstatte den klassiske julefrokostmad med veganske alternativer, kan du servere:

  • Linsefrikadeller med rødkålssalat i stedet for klassiske frikadeller
  • Mock duck i stedet for and
  • Veganske ‘’fiskefileter’’ af paneret pastinak eller aubergine i stedet for fiskefileter
  • Champignonpate med syltede squash i stedet for leverpostej
  • Vegansk chorizopølse i stedet for medisterpølse
  • Vegansk æggesalat med tofu, æbler og løg i stedet for æg og rejer
  • Forskellige salater, for eksempel grønkålssalat med granatæble og cashewdressing og salat med quinoa, appelsin, rødkål og mandler
  • Spinatbøffer med vegansk sovs

Hvis I plejer at spise risalamande til dessert, og I har plads til at spise mere, kan du servere den vegansk ved at koge grødris i vand og derefter blande dem med sojaflødeskum, mandler, sukker og vaniljesukker.

Efter maden

Hvad kan man lave af underholdning til en julefrokost?

Pakkelegen er kun begyndelsen. Få idéer til lege og underholdning, der kører hele aftenen – uden at der skal bookes et showband.

Se alle 17 julefrokost lege med regler og varighed Til firmajulefrokosten

Ud af huset

Mad ud af huset eller tilberede maden selv?

Hvis du vil servere den klassiske julefrokostmad, har du typisk mulighed for enten at tilberede maden selv eller at bestille mad ud af huset. Fordelen ved julefrokostmad er, at det er forholdsvis nemt at tilberede – meget af det skal bare varmes eller koges, men fordi der er så mange retter, er der selvfølgelig meget arbejde i det.

Har du ikke overskud til at skulle stå for den helt store julefrokostbuffet til venner og familie, er det en god ide, at du bestiller det som mad ud af huset. Der findes i dag virkelig mange firmaer, der kan hjælpe dig med at slippe for travlhed og stress, så du kan hygge dig med dine gæster frem for at stå i køkkenet hele dagen. Hvis du står den næste firmajulefrokost kan du med fordel bestille bord ude hos et sted som sørger både for mad og underholdning.

Hvis du vil servere en vegansk eller en sund julefrokostbuffet, bliver det straks sværere for dig at finde det. Der vil du langt fra have lige så mange valgmuligheder – og i nogle områder vil du måske slet ikke have nogen. I det tilfælde vil du derfor typisk skulle stå i køkkenet i lang tid.

Med al den inspiration, som du kan finde her på siden, bliver det dog ikke svært for dig at kaste dig ud i at servere lækker julefrokost mad – lige meget hvilken form for mad du vil servere.

Videre herfra Vil du bestille i år? Læs Bestil julemaden udefra, før du vælger leverandør.

Støtter

Fokus24

Legeaben.dk